Alle vores Rattan produkter får vi producere på en fabrik i Indonesien.
Fabrikken har Marie Skinbjerg selv besøgt flere gange, og har i den anledning undervist fabrikkens medarbejdere i nye teknikker og designs.

Da vi skulle udvælge vores producent i Indonesien, var vi ude hos mange forskellige fabrikker – store som små. Det var vigtigt for os at finde en pålidelig samarbejdspartner, så vi kan sikre os at forholdene er gode.

Det resulterede i at vi valgte en mindre og forholdsvis ny producent. Siden opstarten har vi udviklet os meget sammen, og vi har i dag konstant kontakt og et venskabeligt forhold.

Ejeren af fabrikken i Indonesien er en yngre internationalt tænkende mand, som arbejder med det formål at skabe en ordentlig fabrik. På den måde har vi sikret os, at vores produkter kommer fra et sted med gode faciliteter, rolige arbejdsforhold samt behagelig atmosfære på fabrikken.

Julepynt

I 2017 lancerede vi en julekollektion fra Ægypten.
Disse julevarer er sammensat af perler, som bliver købt på lokale markeder i Ægypten.
Herefter bliver det produceret udelukkende af kvinder, som tilmed har mulighed for at arbejde hjemmefra. På den måde kan kvinderne sideløbende med produktion, sørge for familiens velbefindende.

Virksomheden er ligeledes ejet af kvinder, som sætter kvinden i fokus. I Ægypten er der faldende turisme, og derfor er det for os et kæmpe plus, at kvinder ved dette kan sørge for sig selv samt familien.

Vi har tæt samarbejde med ejeren, der har de samme værdier som os.

×

Kurv